Præstepar står fast trods modstand

Et voldeligt overfald på præsteparret Narendran og Kavita skabte frygt, men en opmuntring fra Gud og fra Open Doors’ partnere har hjulpet parret til at fortsætte som ledere for den landsbykirke, de selv har etableret.

Da de var først i 30’erne flyttede Narendran*, Kavita* og deres børn til en lille landsby for at etablere en kirke. Narendran havde i en årrække været assisterende præst et andet sted, men ønskede at afprøve præstekaldet i et område, hvor der ikke var en kirke i forvejen.

”Gud gjorde mange mirakler. En kræftpatient, som var opgivet af lægerne, blev rask, efter vi havde bedt for vedkommende, og flere og flere begyndte at komme i kirken”, fortæller Narendran om den første tid i landsbyen.

Parret modtog ikke økonomisk støtte fra nogen. Derfor solgte de nogle smykker, som Kavita havde fået af sine forældre, for at kunne købe en grund, som de byggede en lille bambuskirke på. Snart samledes 40 personer til gudstjeneste i kirken, og de næste 10 år fortsatte en stille og rolig vækst i kirken – uden problemer af nogen art.

Voksende modstand

Det var dog ikke alle i landsbyen, som var glade for, at Narendran og Kavita var flyttet dertil. Efter en gudstjeneste kunne kirkegængerne således konstatere, at nogen havde skåret deres sko i stykker i løbet af gudstjenesten - mange indere efterlader deres fodtøj udenfor, når de går ind i en kirke.

“Vi gjorde ikke noget ved det, men overlod det til Gud. Vi ønskede ikke at begynde en diskussion med de andre landsbyboere,” forklarer Narendran.

Det skulle dog vise sig, at de sønderskårne sko kun var begyndelsen på en periode med modstand fra en gruppe ekstremistiske hinduer i landsbyen. Eksempelvis blev de nægtet adgang til landsbyens begravelsesplads, da en afdød fra kirken skulle begraves – først efter to timer, hvor de havde stået og ventet, fik de lov til at fortsætte med begravelsen.

”Tidligere havde der aldrig været problemer med at begrave nogen fra kirken der,” siger Narendran.

Overfaldet efter bedemøde

Et par dage efter hændelsen ved begravelsespladsen holdt Narendran og Kavita en bedenat sammen med nogle få andre kristne. Kavita bemærkede, at et par unge mænd stod ved indgangen til kirken og kiggede sig omkring.

”Jeg gik ud til dem, og de begyndte at overfuse mig og råbe op om, at vi larmede for meget, og at vi ikke måtte holde sådanne bedemøder. Jeg sagde til dem, at vi ville afslutte mødet – hvilket vi gjorde,” fortæller hun.

Men da deltagerne i bedemødet forlod kirken, fortsatte de unge mænd med at true dem, og da de pludselig begyndte at slå Narendran, flygtede alle de kristne fra stedet.

”De slog mig i øjnene, rev min trøje i stykker og gennembankede både Kavita og jeg i en grad, så Kavita mistede bevidstheden. Derefter stak de af,” siger Narendran.

Ødelagde kirkens inventar

En ambulance blev tilkaldt, men da den skulle til at køre væk, kom angriberne tilbage og truede ambulanceførerne til ikke at sige noget om overfaldet, men blot sætte Narendran og Kavita af ved hospitalet. Selv på hospitalet blev Narendran og Kavita nægtet ordentlig behandling, fordi ekstremisterne truede lægerne. Først da andre præster og en advokat pressede på, fik de den nødvendige lægehjælp.

”Vi var indlagt i en uge – og i løbet af den tid udnyttede vores overfaldsmænd, at kirken stod tom og ubevogtet. De ødelagde stole, trommer og andre genstande," siger Narendran, der stadig har mén efter overfaldet – det medførte permanente skader på hans nervesystem.

Frygten fylder stadig

Mens Narendran og Kavita var på hospitalet, besøgte Open Doors’ partnere dem og gav dem fødevarepakker, som skulle vise sig at falde på tørt sted. Efter overfaldet mistede parret nemlig en stor del af den indtægt, som de havde fået fra kirkens medlemmer.

”Halvdelen af kirkens medlemmer holdt op med at deltage i kirkens samlinger, fordi ekstremisterne gik rundt til alle kristne familier i landsbyen og truede dem. Og dem, som fortsat deltager i samlingerne i kirken, er bange og forlader kirken, så snart en samling er forbi,” forklarer Kavita og fortsætter:

”Vi er også holdt op med at have bedenætter, ligesom vi lægger en dæmper på os selv, når vi lovsynger Gud – vi bruger ikke musikinstrumenter, klapper i hænderne eller synger højt.”

Vi mærker, vi ikke er alene

Narendran er også holdt op med at besøge folk fra kirken for at opmuntre dem eller bede sammen med dem – frygten for ekstremisterne er for stor. Umiddelbart efter overfaldet var frygten faktisk så stor, at både Narendran og Kavita var som lammede.

”Vi kunne ikke slippe hændelsen og troede, at vores tid som præstepar var ovre. Men så oplevede vi, at Gud opmuntrede os gennem nogle ord fra Josvas Bog i Bibelen: Vær ikke bange, for jeg er med dig. Det hjalp os videre,” smiler Kavita.

Så selv om parret lider af både fysiske og følelsesmæssige eftervirkninger fra overfaldet, fortsætter de som præstepar i landsbyen. For at hjælpe Narendran og Kavita til en mere stabil indkomst, har Open Doors’ partnere købt en symaskine til dem, så de kan åbne et skrædderi.

”Det er en opmuntring for os, som hjælper os til at fortsætte vores tjeneste. Vi mærker, at vi ikke er alene. Gud og hans folk står sammen med os,” erklærer Kavita.

* navnet er ændret af sikkerhedshensyn

Bed

• Bed Gud velsigne Narendran og Kavita og deres tjeneste som præstepar. Bed også om beskyttelse og om en stabil indkomst.

• Bed for Narendrans og Kavitas børn, som lider af frygt efter overfaldet på forældrene.

• Bed om godt helbred til hele familien – særligt til Kavita, som ofte er syg.

• Bed om mod og styrke til alle kristne i landsbyen

Artiklen er også udgivet i vores blad i august 2024