Niger: "Jeg kan ikke fornægte min tro"

Illustrationsbillede

Militante islamister øger deres indflydelse i Niger, og livet som kristen er blevet vanskeligere. Elisabeth og hendes familie bor i et område kontrolleret af militante grupper, men nægter trods dødstrusler at opgive deres kristne tro og konvertere til islam.

Da terrorister angreb det franske satiremagasin Charlie Hebdo i Paris og dræbte tolv mennesker i begyndelsen af 2015, brød volden samtidig ud i Niger (en tidligere fransk koloni). Kirker blev brændt, og kristne blev overfaldet.

Efter det første angreb øgede militante islamister deres indflydelse i landet og voksede sig stærke. Elisabeth* er en af de kristne i Niger, som har oplevet dette på nærmeste hold. Hun er vokset op i en kristen familie, og selv om der i hendes opvækst var stigende spændinger mellem kristne og militante islamister, levede hun og hendes familie forholdsvis uforstyrret.

"Tidligere hørte vi kun om militante islamisters angreb andre steder i landet," forklarer hun, "men nu er de også nået til os. Folk vågner op om natten til pludselige lyde af maskinpistoler, og forældre griber deres børn og begynder at løbe.”

Elisabeth har selv mistet sin far, sin mor samt to brødre i angreb udført af militante islamister.

"Vi ved ikke længere, hvad fred er," siger hun. "Vi kender kun til forfølgelse."

Umuligt at fornægte troen

Sammen med sin mand og deres børn forlod Elisabeth landsbyen, hvor hun voksede op – og det er præcis, hvad de militante islamister ønsker: at drive de kristne væk. Men selv nu, hvor familien bor i en kirke, fordi Elisabeths mand er præst, er truslen fra islamisterne stor. En moské blev opført i nærheden af kirken, og den er samlingssted for militante islamister. Flere gange om dagen kan Elisabeth og hendes familie høre islamistiske prædikener og bønner, der udsendes fra minareten.

"Deres prædikener siger, at vi er onde, og at det ikke er svært at dræbe en kristen," siger Elisabeth og pointerer, hvad der er på spil:

"De truer med at dræbe os, hvis ikke vi forlader den kristne tro og bliver muslimer. Men vi nægter at acceptere islam. Jeg voksede op i en kristen familie, og jeg giftede mig med en kristen mand. Jeg kan ikke fornægte min tro.”

Holdt væk fra markedet

Udover angrebene har de militante islamisters indflydelse gjort livet svært på andre måder. I landsbyen, hvor Elisabeth og familien bor nu, er det blevet vanskeligt at tjene penge nok til at købe mad. Ofte må alle i en familie derfor hjælpe til, så godt de kan – sådan var det også i Elisabeths familie.

"Jeg tog en økse og gik ud i bushen, hvor jeg huggede brænde, som blev solgt som brændsel på markedet. Dette gav os penge nok til at købe mad," siger hun.

Men det og andre initiativer spændte de militante islamister snart ben for.

"De blokerede alle veje og tillod ikke folk at komme ind eller ud," forklarer Elisabeth. "Og så kunne vi ikke længere sælge ting på markedet. Min mand måtte også stoppe med at arbejde, fordi det blev umuligt at holde gudstjenester.”

Vi ved, hvad de gør ved præster

En dag, hvor en gruppe unge, kristne mænd besøgte Elisabeth og hendes mand, kom en gruppe militante islamister og spurgte, hvor præsten var.

"De unge mænd sagde, at præsten ikke var der, og islamisterne gik igen. Men mændene var blevet meget bange og forlod efterfølgende landsbyen – uden at tage koner og børn med sig," fortæller Elisabeth.

På et andet tidspunkt var Elisabeths mand gået ud i bushen for at hugge træ til at lave en stol. På vej hjem blev han stoppet af militante islamister. To gange spurgte de ham: ’Er du præsten?’

"Men han lod, som om han ikke forstod deres sprog. Og så sendte de ham væk," siger Elisabeth. ”Deres sidste ord til ham var: ’Vi vil lære dig en lektie’. Og nu kan min mand ikke sove. Han ved, hvad de gør ved præster. De dræber dem.”

Helingen er i gang

Efter alt, hvad hun har været udsat for, inviterede Open Doors’ lokale partnere Elisabeth til at deltage i et traumeforløb, hvor hun fik hjælp til helbredelse af sine indre sår.

"På kurset blev vi undervist om forfølgelse i et bibelsk perspektiv, og jeg oplever, at jeg har fået helet nogle af mine sår,” erklærer hun.

”Jeg fortsætter med at bede om fred, og vi håber, at vi kan vende tilbage til den landsby, hvor jeg voksede op. Jeg beder også om, at de militante islamister omvender sig.”

* Navnet er ændret af sikkerhedshensyn

Bed for Niger

• Bed for Elisabeth og hendes familie. Bed Gud beskytte dem og sørge for deres behov.

• Bed for andre familier, der lever med konsekvenserne af terror i Niger og resten af subsaharisk Afrika.

Artiklen er også udgivet i vores blad i februar 2025 i forbindelse med lanceringen af World Watch List 2025.