Nigeriansk præst: Boko Haram rystede min tro
Et Boko Haram-angreb pulveriserede på det nærmeste alt kirkeliv på præsten Marcus Abanas hjemegn. Frygt lammede de kristne, og Marcus Abana mærkede også selv grunden vakle under sin tro, men bibelens ord gav ham modet til at fortsætte.
Rygterne havde svirret længe i området omkring byen Mubi i det nordlige Nigeria, og pludselig var det alvor: Boko Haram kom skyllende som en tidevandsbølge og nedbrændte kirker, plyndrede landsbyer samt dræbte mænd og kvinder på stribe.
”Vi har levet fredeligt sammen i årevis, kristne og muslimer, men Boko Haram gik målrettet efter kirkerne og lod moskéerne være,” fortæller Marcus Abana, en af de lokale præster.
Med Boko Harams ankomst flygtede de kristne fra området, og al kirkelig aktivitet ophørte. Først efter flere måneder drog Boko Haram videre, og Marcus Abana og nogle få andre kristne vendte hjem igen.
”Vi kom hjem til ødelagte kirker, hvor der stadig var blod på væggene, og ingen, som så det eller hørte om det, havde lyst til at gå i kirke igen. Angrebet havde lammet os med frygt,” konstaterer Marcus Abana.
“Når man oplever sådanne ting, bliver man let skuffet over Gud og mister tilliden og håbet til ham. Og ærlig talt, så blev min egen tro også rystet,” indrømmer han.
”Men igen og igen kom jeg tilbage til Bibelens ord om, at ingen, som sætter sin lid til Gud, vil blive svigtet.”
Efter Boko Harams angreb på Marcus Abanas kirke var det ikke kun kirkens bygning, der var ødelagt. Menigheden var også ødelagt og ingen turde eller ville komme til Gudstjeneste.
Måtte begynde med fire personer
Efterhånden vendte flere og flere af kirkens medlemmer hjem igen, og Marcus Abana besluttede at besøge dem for at opmuntre dem til at komme i kirke igen. Kun fire gav positiv respons.
”Så det begyndte vi med, og langsomt kom flere til,” smiler han.
”Det havde stor betydning, at Open Doors arrangerede et seminar om traumeheling, hvor præster og kirkemedlemmer blev opmuntret og styrket til at stå fast på deres tro. Efterhånden kom folk til fornuft igen,” fortæller han.
Open Doors uddelte også mad og penge til kristne, som manglede både det ene og det andet, ligesom man borede to nye brønde, som gav landsbyen mulighed for at få rent vand for første gang nogensinde. Ni andre landsbyer i området fik hjælp på lignende måder.
Kirkerne voksede efter angrebet
I dag er kirken, hvor Marcus Abana er præst, genopbygget og tætpakket med mennesker, når der er gudstjeneste.
”Før angrebet var vi 200 medlemmer i kirken, men nu ligger tallet et sted mellem 300 og 400. I andre kirker er medlemstallet steget fra 100 til 500 medlemmer, og de har været nødt til at bygge nye kirker,” fortæller han.
”Vi beder ikke om, at Gud vil fjerne vores trængsler, men om, at han vil give os nåde til at stå fast. Forfølgelse kan ikke undgås, men mist ikke modet, når den kommer. Betragt den i stedet som ’lutter glæde’, som der står i Bibelen.”
Da Marcus skulle genopbygge sin kirke efter angrebet startede han med at besøge sine skræmte og desillusionerede medlemmer. Langsomt men sikkert vendte de tilbage.
Ingen tanker om hævn
Hævnlyst er ikke på nogen måde på dagsordenen hos Marcus Abana og hans kirke. Men hvis han en dag falder i snak med et medlem af Boko Haram, vil han ikke afholde sig fra at tale et alvorsord med den pågældende.
”Jeg vil fortælle, at vi ikke ønsker at gengælde dem det onde, de har gjort. Men også, at det, de gør, ikke fører nogen steder hen, og at de skulle tage og omvende sig og begynde at følge Jesus,” siger han med fasthed i stemmen og fortsætter:
”Alt det, I har gjort; dræbt mennesker, plyndret og ødelagt folks hjem samt brændt kirker ned, er Gud villig til at tilgive jer, hvis I omvender jer og beder ham om det. Det er den gode nyhed, som jeg har til jer i dag.”