Volden fortsætter i Manipur: 30.000 har forladt deres hjem
Volden i Manipur fortsætter, selvom en i forvejen begrænset mediedækning af konflikten dør ud. Urolighederne mellem Kuki og Meitei-grupperne fortsætter, og rigtig mange er fortsat internt fordrevne.
En opsummering på konflikten viser:
Mere end 350 kirker er blevet brændt, vandaliseret og smadret
Tusindvis af kristne hjem er blevet brændt ned
Mere end 100 er blevet dræbt
Mere en 30.000 kristne fra både Kuki og Meitei-grupperne er flygtet fra deres hjem og lever som internt fordrevne i lejre, på skoler og gymnasier, og mange er flygtet til nabostater i Indien.
Siden konflikten blussede op for mere end en måned siden har Open Doors’ partnere arbejdet på at kortlægge og opfylde akutte behov. De har allerede uddelt mere end 350 nødhjælpspakker og regner med at uddele endnu flere i den nærmeste fremtid, men det er ikke nemt at uddele pakkerne.
”Det er en udfordring at finde transportmuligheder og hyrer chauffører,” fortæller Open Doors’ partner Anjali Lhing*. ”På grund af frygten for angreb, vil chaufførerne ikke køre. Vi har oplevet ekstreme vejrforhold, og vi har været nødt til at køre gennem skove om natten. Der er ikke adgang til internettet, så vi kan ikke bruge GPS til at finde vej, og der er checkpoints ved alle landsbyer, hvor vi bliver udspurgt om vores indrejse i staten.”
Udover de udfordringer Anjali Lhing nævner, er der også udgangsforbud, som kun er hævet tirsdag og fredag. Det har gjort det svært at skaffe varer til nødhjælpspakkerne, fordi varerne ikke kan komme frem til butikkerne, og fordi alle skal handle på samme tid.
På trods af presset har vores partnere mødt kristne, lyttet til deres historier og bedt for dem. De har givet åndelig støtte oven i den praktiske hjælp, fordi det minder de kristne om, at de ikke er alene.
”Situationen skræmmer os og mine børn er traumatiserede. Hver dag er der nogen, der bliver overfaldet, og folk søger ly hvor som helst. Vi er fattige, så det er ikke muligt for os at flygte til en anden stat. Vores hus er brændt ned og alle vores ejendele er blevet stjålet. Jeg er meget taknemmelig for de varer I har givet os, men jeg sætter endnu større pris på jeres mod til at komme her. I har i sandhed hjerte for mennesker,” fortæller Michan*, der er en af dem, der har fået en nødhjælpspakke.
*Navnet er ændret af sikkerhedshensyn
Bed for Indien
Bed for de mange som lever i frygt på grund af urolighederne.
Bed om fred og forsoning i Manipur, så volden stopper.
Bed for Open Doors’ partnere, som fortsat rækker ud til kristne med hjælp.